Hold nu fast.. Der er gået næsten 4 måneder siden sidste indlæg. Og jeg skal da lige love for, at der er sket ting og løjer siden sidst. Det virker faktisk næsten helt absurd at læse sidste indlæg igennem kontra hvor jeg er henne nu, psykisk men i særdeleshed også fysisk.
Jævnfør sidste indlæg, så besluttede jeg mig nemlig for at tage mig selv alvorligt og endelig handle på det. Det resulterede i, at jeg pr. 1 juni 2018 tog et job i Nuuk og derfor jo skulle flytte fra min elskede lejlighed i København. Det betød også, at jeg skulle have afviklet en noget kompliceret kærlighedsrelation inden jeg tog afsted. Hvilket gjorde hele processen op til afgangen til et stort flammehav af begejstring, sørgmodighed, usikkerhed, lykke, og kærestesorg. Åh, hvor hele følelsesregisteret fik tæsk. Og åh, hvor var det bare vigtigt, at jeg gjorde det.
Det kan måske virke lidt dramatisk og ekstremt, bare at pakke sit gode tøj og skride til Grønland fordi man synes livet er lidt tarveligt. Klart, klart. Dét er også ekstremt og der ligger også tusind andre grunde til beslutningen. Men tit og ofte, så skal jeg helt ud på klippeafsatsen og hænge i én arm udover, før at jeg kan mærke at jeg lever. Så nu bor og arbejder jeg simpelthen i Nuuk på ubestemt tid. Og det er helt vidunderligt (og udfordrende og frustrerende og skønt). Jeg skal kun forholde mig til mig selv og mine behov, ikke min families, venners, kæresters. Nej. Mine. Kun mine. For første gang nogensinde tror jeg egentlig, at jeg er klar til at lære mig selv at kende lige så stille. Det kan muligvis lyde som en flugt umiddelbart, men ved at fjerne unødig støj og rod rundt om mig, giver jeg mig selv de bedste rammer for lige netop dét: at møde mig selv uden forbehold. Nu prøver jeg, så må det briste eller bære – og jeg glæder mig!
Nå, men nok om det. Fremtidige opskrifter kommer jo så til at bære præg af, at jeg nu er bosat et sted, hvor friske grøntsager koster spidsen af en jetjagger og mit budget kan karakteriseres som ”pisse skrabet med momentær luksus”. Sådan er det i hvert fald lige nu, indtil jeg kommer ovenpå økonomisk igen efter indskud, flytning osv. Dem, som har fulgt mig et stykke tid, ved at jeg har været i Grønland før. Dengang spiste jeg LCHF. Det gør jeg ikke nu. Jeg spiser det, som jeg vil. Hvis du vil læse mit tidligere Grønlandsindlæg, kan du trykke her. 🙂
Så hey hey, velkommen til et helt nyt kapitel. Sille, 26 år, bosat i Nuuk, voksenjob og med en fiskestang, jeg ikke kan finde ud af, hvordan virker. Det kan simpelthen kun blive godt. Jeg er spændt!
Ps. Hvis du har tips og tricks til Grønland, eller opskrifter, der kan få frosne grøntsager til at smage friske, så skyd mig en besked!
Myfattyassets 